Det med småt

  • Udgifterne til videre diagnosticering samt behandling af lidelser, som bekræftes under sundhedsundersøgelser og/eller den frie konsultation, er ikke dækket af CarePlan abonnementet. Har du tegnet en sygeforsikring på dit dyr, kan der muligvis være dækning via denne. I disse tilfælde bør du kontakte dit dyrs forsikringsselskab for nærmere afklaring.
  • Vurderes det, at det er nødvendigt med en bedøvende indsprøjtning i forbindelse behandlinger inkluderet i CarePlan abonnementet, skal dette betragtes som en merudgift.
  • CarePlan abonnementet giver ikke rabat på eventuelle tandudtrækninger eller andre kirurgiske indgreb.
  • Blodprøven udtages på klinikken og undersøges på klinikkens laboratorium. Prøven tester som minimum følgende parametre: blodprocent, differential tælling af hvide blodlegemer, urea, creatinin, ALAT, ALKP, glucose og kolesterol. Svaret er klar senest to dage efter udtagelse.
  • Fæcesprøven skal indeholde afførring fra 3 på hinanden følgende dage. Prøverne opsamles af dig og afleveres på klinikken. Den må ikke fryses, men bør opbevares køligt. Fæcesprøven testes og undersøges på klinikkens eget laboratorium.

Fortrydelsesret

Du kan fortryde abonnementet i CarePlan uden begrundelse, dog senest 14 dage efter abonnementets indgåelse. Dette kan ske ved at du afmelder dig den månedlige betaling ved at ringe eller maile til klinikken.Hvis du allerede har modtaget ydelser dækket af CarePlan vil listeprisen for disse ydelser blive modregnet (se punkt 2: Ophør af abonnement)

Ophør samt binding af abonnement

Der er ingen binding på abonnementet. Ønsker du ikke længere abonnementet eller mister du din hund eller kat, kan abonnementet opsiges ved at du afmelder dig den månedlige betaling og melder dette til klinikken. 

I tilfælde af ophørt abonnement vil de indbetalte beløb opgøres med benyttede ydelser (standard listepris), og du vil enten blive opkrævet en regning eller få refunderet penge.

Søndersø Dyreklinik kan opsige din abonnementsordning med tre måneders varsel ved udløbet af en måned Søndersø Dyreklinik kan opsige din abonnementsordning uden varsel ved manglende betaling.

Ændringer og justering af priser og vilkår

Der kan ske ændringer af priser, vilkår og indhold. Disse ændringer vil blive varslet pr. mail mindst tre måneder inden ikrafttræden.

Adresseændring, ændring af konto- eller bankoplysninger

Du er forpligtet til straks at oplyse klinikken ved ændring af adresse, e-mail, telefonnummer, konto- eller bankoplysninger. Ændringer meddeles ved at sende os en e-mail på kontakt@sondersodyreklinik.dk eller telefonisk på: 64891064

Betaling

Betaling for abonnement opkræves månedligt fra den dag du har tegnet abonnementet. Den første betaling vil ske i klinikken, derefter vil beløbet blive trukket på din konto hver måned. Manglende betaling, resulterer i ophør af abonnementet, og i det tilfælde vil de indbetalte beløb opgøres med benyttede ydelser, og du vil enten blive opkrævet en regning eller få refunderet penge.

Behandling af personoplysninger

Ved tegning af dette abonnement giver du samtykke til, at vi opbevarer dine persondata*: Navn, adresse, e-mail, CPR-nummer, telefonnummer, konto- og registreringsnummer. Disse data benyttes til at håndtere dit CarePlan abonnement samt sende dig informationer omkring arrangementer og informationer knyttet til CarePlan. Disse data håndteres af Søndersø Dyreklinik og Vettigo.*CPR-nummer samt konto-og registreringsoplysninger opbevares i 14 dage fra oprettelsen’

Vaccinationsprotokollen følger den internationale standard foreskrevet af WSAVA (World Small Animal Veterinary Association). Tilvalgsvaccinationer vil udløse en ekstra udgift for dig som dyreejer. Ekstraudgiften afhænger af vaccinens pris.

Vaccinationsprogrammet dækker over følgende smitsomme sygdomme:

  • Canine Distemper
  • Hepatitis
  • Parvovirus
  • Parainfluenzavirus
  • Leptospirose

Vaccinationsprotokollen for kat dækker over følgende smitsomme sygdomme:

  • Calicivirus
  • Panleukopeni
  • Feline leukemi
  • Rhinotracheitis

​Tryg og personlig behandling

Lær os bedre at kende

​Veluddannet personale

Læs mere

Du kan booke din tid let og hurtigt!

Du er meget velkommen til at ringe til os på
64 89 10 64 for at booke tid.

297_white-facebook-box-fill Følg med på Facebook

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar ved telefonen til at besvare dine spørgsmål.

Ring: 64 89 10 64

​Mandag: 08.00-15.30

Tirsdag: 08.00-16.30

Onsdag: 08.00-16.30

Torsdag: 08.00-16.30

Fredag: 08.00-14.30

Vesterled 9, 5471 Søndersø

Klik her for rutevejledning

Følg os på sociale medier

Se billeder af vores hverdag. 

facebook-(2)   instagram

Morud Søndersø Dyreklinik V/ Sanne Kiilerich - CVR: 35289798