Tandrensning og tandbehandling.

​Behovet for tandrens opstår når plaque mineraliseres på tændernes emalje og danner tandsten. Det kan påvirke tandkødet til at lave lommer rundt om tanden. Det resulterer i blottede tandhalse og paradontose, altså løsrivelse af tanden, hvilket kan være smertefuldt.

Rigtig mange hunde har behov for jævnlige tandrensninger, for at holde plaque og tandstensdannelsen nede. Tandsten og tandkødsbetændelse ses også hos kat og derfor kommer nogle katte også fast ind til tandrens. Specielt racekatte kan have tendens til tandproblemer.

Tandrensning foregår i fuldnarkose, og der laves fuld mundhuleundersøgelse, tages røntgenbilleder af hele munden og tænderne renses og poleres efter. Herunder vurderes røntgenbillederne af dyrlæge som under behandlingen kan klarlægge, om der er behov for behandling eller tandudtrækning af sygdomsramte tænder.

Vi laver altid en fuld mundhuleundersøgelse i forbindelse med tandrens. Ved denne undersøgelse måles der tandkødslommer og alle fund på tænder samt tandkød noteres tandjournal.

Vores tandrens udføres ved hjælp af en ultralydsrenser. Derefter poleres tænderne, for at give dem en glat overflade, som derved mindsker nydannelse af tandsten.

Vi tager ALTID røntgenbilleder af hele tandsættet, når dyret er bedøvet til en tandrensning. Udefra ses kun tandens krone som er toppen af isbjerget. Under tandkødet findes hele roden, som er den største del af tanden og mange tandlidelser findes her. Når der tages fuldt tandrøntgen overser vi derfor ikke sygdomsramte tænder. Vores røntgenbilleder bliver fremkaldt med det samme og vi kan derfor hurtigt se lidelser som parodontose, tandresorptioner, tandbylder eller kæbecyster.

Nogle hunde og katte kan gå hele livet uden behov for tandrens. Andre får det gjort fast en gang årligt. Specielt små hunderacer har nemmere ved at danne tandsten og udvikler også let parodontose.


I tilfælde af at vi finder sygdomsramte og smertevoldende tænder, som ikke kan reddes, skal disse opereres ud. Her laves en plan for den enkelte patient, og du som ejer bliver grundig informeret omkring forløbet. Tandoperation kan ofte ikke ske i forbindelse med selve tandrensen, da anæstesi længden bliver for lang og patienten skal som ofte ind igen, efter 3-4 uger efter tandrens, for at kroppen kan komme sig oven på narkosen. Dyret bliver altid smertedækket før og efter tandbehandling.

​Under anæstesien har vi altid en Aut. veterinærsygeplejerske til at overvåge dit dyr, proceduren omkring anæstesi og monitorering er som beskrevet under operation

Vi tilbyder gratis tandtjek af dit kæledyr!

Vi tilbyder altid gratis tandtjek af dit dyr hos en Aut. Veterinærsygeplejerske, som kan klarlægge, om dit kæledyr har brug for tandrens og evt tandbehandling.

​Tryg og personlig behandling

Lær os bedre at kende

​Veluddannet personale

Læs mere

Du kan booke din tid let og hurtigt!

Du er meget velkommen til at ringe til os på
64 89 10 64 for at booke tid.

297_white-facebook-box-fill Følg med på Facebook

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar ved telefonen til at besvare dine spørgsmål.

Ring: 64 89 10 64

​Mandag: 08.00-15.30

Tirsdag: 08.00-16.30

Onsdag: 08.00-16.30

Torsdag: 08.00-16.30

Fredag: 08.00-14.30

Vesterled 9, 5471 Søndersø

Klik her for rutevejledning

Følg os på sociale medier

Se billeder af vores hverdag. 

facebook-(2)   instagram

Morud Søndersø Dyreklinik V/ Sanne Kiilerich - CVR: 35289798