Chipmærkning og registrering
Hunde
Det er i Danmark lovpligtigt, at hunde skal chipmærkes og registreres i Dansk Hunderegister senest, når hunden er 8 uger gammel.
Katte
Det er desværre ikke lovpligtigt at ID-mærke sin kat, men vi anbefaler at få det gjort. Ved at mærke din kat, øger du chancen for, at den kan finde hjem til dig igen, hvis den skulle blive væk. Der er mange herreløse katte i Danmark, og antallet af hjemløse katte kan reduceres ved, at få sin kat neutraliseret.
Vi anbefaler, at alle katte mærkes med enten en øretatovering, en chip eller begge dele.
En øretatovering kan alle se, og derved ved folk, at katten har en ejer. Dog kan en øretatovering blive utydelig og svær at læse med tiden.
Hvis man indsætter en chip i sin kat, kan denne scannes ved en dyrlæge, internater og af Dyrenes Beskyttelses kattefangere, og vi kan derved altid finde frem til kattens ejer.
Denne chip kan også bruges ved kattelemme, så det kun er den enkelte kat, der kan gå igennem netop denne kattelem. Folk udefra kan dog ikke se, hvis en kat kun er chipmærket, og derfor anbefaler vi, at en kat både øremærkes og chippes.