Kiropraktik, akupunktur og fysioterapi på hunde
Rehabilitering og fysisk terapi af hunde kan være afgørende for deres velbefindende i dagligdagen.
Brugshunde kan også have stor gavn af manuel terapi. Brugshunde er atleter og kan derfor have behov for behandlinger, der er med til at vedlige deres mobilitet, præstation og ikke mindst velvære.
Hunde med kroniske smerter kan lide af muskel-skeletale problemstillinger såsom gigt eller andre permanente forandringer i skelettet. Det gælder for hunde som det gør for mennesker, at kroniske smerter påvirker dyrets almene velbefindende og det kan give anledning til angst og adfærdsændringer.
Ved at supplerer med fysisk terapi såsom kiropraktik, akupunktur og massage, kan hunde med kroniske smerter relateret til skelettet og musklerne få et bedre fundament for rehabilitering og velbefindende i hverdagen.
Efter operation skal de fleste hunde igennem et genoptræningsforløb hvor både manuel terapi og fysioterapi er indlagt. Specielt akupunktur kan mindske postoperative smerter og spændinger i kroppen, hvilket gør det til en velegnet behandlingsform til postoperativt på hunde.
Vi bistår gerne med vejledning, øvelser og træningsplaner i fysioterapeutiske forløb efter skader og operation.