​Vaccination

Her indgår altid en grundig sundhedsundersøgelse. Det er mange holdninger til vaccinationer i dag. Vores personale er uddannet til, at finde den vaccine der passer til netop dit kæledyr. Det afhænger nemlig af alder, brug, pasning samt om man rejser med sit kæledyr.

Vaccination af hund og kat er ikke lovpligtigt, men vi anbefaler at de basisvaccineres af to gange med en måneds mellemrum. Derefter en gang årligt.

I Danmark er det lovpligtigt, at ens hest følger det danske vaccinationsprogram. Programmet består af en basisvaccination, med to vacciner med en måneds mellemrum. Et halvt år efter, skal hestens boostes med en vaccine. Først derefter, får hesten en vaccine årligt. Bortset fra heste, der går international ridesport eller løbsheste. Her er reglerne, at de skal påbegynde vaccineprogram, fra de er 6 måneder. Vaccinationsprogrammet så anderledes ud før 2013. Heste der fulgte det gamle program, er også korrekt vaccineret.

Neutralisering og mærkning

Det er desværre ikke lovpligtigt at mærke sin kat. Men vi anbefaler, at få det gjort. Ved at mærke din kat, har den mulighed for at finde hjem til dig igen. Der er mange herreløse katte i Danmark. Antallet af hjemløse katte kan reduceres ved at få din neutraliseret.

Mærkning og registrering af hunden er lovpligtigt fra hunden fylder 8 uger.

Neutralisering af hund kan både være en fordel og en ulempe. Er du i tvivl, hvad der er bedst for din hund, er du velkommen til at kontakte os.

Mærkning og hestepas er lovpligtigt inden hesten fylder 1 år. Vi anbefaler at få det gjort, inden hesten er 10 mdr., så vi er sikre på papirerne er på plads når hesten bliver 1 år.

Tandpleje

Behovet for tandrens opstår når plaque mineraliseres på tændernes emalje og danner tandsten. Det kan påvirke tandkødet til at lave lommer rundt om tanden. Det resulterer i blottede tandhalse og paradontose, altså løsrivelse af tanden, hvilket kan være smertefuldt.

Rigtig mange hunde har behov for jævnlige tandrensninger, for at holde plaque og tandstensdannelsen nede.

Vi laver altid en fuld mundhuleundersøgelse i forbindelse med tandrens. Ved denne undersøgelse måles der tandkødslommer og alle fund på tænder samt tandkød noteres tandjournal.

Vores tandrens udføres ved hjælp af en ultralydsrenser. Derefter poleres tænderne, for at give dem en glat overflade, som derved mindsker nydannelse af tandsten.

Nogle hunde og katte kan gå hele livet uden behov for tandrens. Andre får det gjort fast en gang årligt. Specielt små hunderacer er slemme til at danne tandsten og udvikler også let parodontose.

Tandsten og tandkødsbetændelse ses også hos kat og derfor kommer nogle katte også fast ind til tandrens. Specielt racekatte kan have tendens til tandproblemer.

Vi tager ALTID røntgenbilleder af hele tandsættet, når dyret er bedøvet til en tandrensning. Udefra ses kun tandens krone som er toppen af isbjerget. Under tandkødet findes hele roden, som er den største del af tanden og mange tandlidelser findes her. Når der tages fuldt tandrøntgen overser vi derfor ikke dårlige og sygdomsramte tænder. Vores røntgenbilleder bliver fremkaldt med det samme og vi kan derfor hurtigt se lidelser som parodontose, tandresorptioner, tandbylder eller kæbecyster.


I tilfælde af at vi finder dårlige og smertevoldende tænder, som ikke kan reddes, skal disse opereres ud. Her lægger vi altid lokalbedøvende blokader, for at undgå smerter under og efter operationen. Tandkødet syes sammen med selvopløsende sting, for at hjælpe til en hurtig heling.

Vi har altid en sygeplejerske til at overvåge dit dyr under anæstesien, proceduren omkring anæstesi og monitorering er som beskrevet under operation.  

​​

Tandraspning

De seneste 10 år er man blevet mere opmærksom på hestens tænder, og hvilken stor betydning det har for deres dagligdag og deres brug under ridning. Hestes tænder vokser hele livet, især som unghest. Det er vigtigt at heste har en god tyggeflade samt en jævn flade på ydersiden af tanden mod kinden. 

Den ældre hest kan have problemer med bølgebid, hvilket skal afhjælpes ved hjælp af tandrasp. Tandtjek en gang om året er mest optimalt. Der har vi mulighed for at fange problemet, inden det udvikler sig. Derudover kan nogle heste være født med ekstra tænder, kaldet ulvetænder. I mange tilfælde vil disse sidde i vejen for et bid, og skal derfor fjernes kirurgisk.

​Røntgen

​Røntgenfotografering benyttes i forbindelse kronisk og akut halthed, knoglebrud, mistanke om fremmedlegeme mm. Derudover bruges det også til HD-, AD- og OCD-billeder som blandt andet bruges til avlsgodkendelse. Når disse standardundersøgelser udføres, er dyret under sedation.

​Ultralydsscanning

​Som en del af klinikkens udstyr indgår også ultralydsscanning. Her kan vi udrede muskel- og seneskader, urinvejslidelser, lave drægtighedsundersøgelser samt diagnostik af pyometra (livmoderbetændelse).

​​

Laboratorium

Hos Søndersø Dyreklinik har vi et veludstyret laboratorium, som vi bruger dagligt til at udrede patienter.

Vi har blodprøvemaskiner, der kan tælle patientens blodceller. Her kan vi bl.a. se dyrets blodprocent, tegn på infektioner, knoglemarvens funktion og patientens evne til at koagulere blod.

Vi har også mulighed for at køre forskellige organværdier. Her kan vi bl.a. se ændringer i lever- nyre- og sukkertal som kan bruges til at udrede dyr der er syge eller finde tegn på sygdom før dyret selv viser symptomer. Vi har også mulighed for at køre stofskiftehormon, infektionstal, epilepsikontroller og progesteronmålinger. Alle vores blodprøvemaskiner har svar inden for 15 minutter, hvorfor vi hurtigt kan komme i gang med behandlingen af dit dyr.

I vores laboratorium kan vi også lave urinanalyse. Dette kan bl.a. bruges til dyr med nyreproblemer eller urinvejsinfektioner.

Vi har også et helt nyt mikroskop som bruges til at undersøge celleprøver fra knuder, svaber fra ører eller kigge nærmere på dit dyrs blodceller. Ved at vi selv kan undersøge vores prøver, har vi svar med det samme og kan derved hurtigt opstarte dit dyr på f.eks. behandling med ørebetændelse eller få hurtigt en ide om hvilken knude dit dyr har, så vi kan planlægge en eventuel operation

Vi har også mulighed for at lave dyrkninger og resistensbestemmelser, hvis dit dyr skulle få en infektion. Dette gør at vi kan vælge den korrekte behandling til dit dyr, så behandlingen virker bedst muligt, hurtigst muligt, uden unødig brug af antibiotika.

​​

Orm​

Katte og hunde kan smittes med orm via mange forskellige mellemværter, som fx lopper, mus og snegle. Alle typer af orm behandles ikke med det samme ormemiddel, derfor at det vigtigt at diagnosticere hvilken orm kæledyret er inficeret med. Dette kan ske ved hjælp af gødningsprøve eller blodprøve.

Heste optager også masser af orm, især når de græsser. Ved gødningsprøver skal vi bruge én hestepære, så frisk som muligt. Tilføj hestens navn, alder og ejers kontaktoplysninger. Gødningsprøver skal undersøges forår og efterår, og ellers ved mistanke om orm. I mikroskopet kigges efter spolorm, hageorm og blodorm mm. Ved mistanke om bændelorm er den bedste diagnostik ved at tage en blodprøve.​

Kaniner og gnavere

​Her på Søndersø Dyreklinik tilser vi også gerne din kanin eller gnaver. Vi holder os løbende opdateret på den nyeste sygdomsviden, samt muligheder for sikker bedøvelse og medicinering. Vi har nyt udstyr til eventuelle tandbehandlinger og har god erfaring med simple operationer. 

Vi tilbyder:

  • ​Fuld sundhedsundersøgelse af din kanin eller gnaver
  • ​Vaccination af kaniner
  • ​Tandrasp samt slibning af fortænder i bedøvelse
  • ​Pelsklip i bedøvelse
  • ​Neutralisering
  • ​Fjernelse af knuder og mange andre operationer.

​​

Aflivning

​Det sidste farvel kan være en svær beslutning at tage. Vi hjælper dig gerne med at vurdere, hvornår tiden er inde til at sige farvel.

Vi er klar over at det kan være en følelsesladet oplevelse for hele familien, og alle er velkomne til at deltage. Alle mennesker har forskellige behov i svære situationer som denne, og vi gør det hele på jeres præmisser. Vi lægger vægt på at det sidste farvel bliver en god oplevelse at være med til, og bestræber os på at det foregår stille og roligt.

Hvis I ønsker det, er det også muligt, at det sidste farvel kan foregå hjemme i vante omgivelser.

Når det sidste farvel er overstået, kan vi være behjælpelige med kremering. Snak gerne med os, hvis I har specifikke ønsker til en eventuel urne eller askesmykker. Så vil vi gerne hjælpe med at undersøge jeres muligheder. 

​​

Blodanalyse

​Blodanalyse er et vigtigt redskab til at finde sygdom, bl.a. ved at kigge på hæmatologi, altså de røde og hvide blodlegemer, samt at kigge på biokemi, hvor der kan måles på forskellige organværdier, salt- og sukkertal. Det kan bruges både når dyret viser tegn på sygdom, samt som kontrol før bedøvelse af klinisk raske dyr.

Kiropraktik, akupunktur og fysioterapi på hunde

Rehabilitering og fysisk terapi af hunde kan være afgørende for deres velbefindende i dagligdagen.

Brugshunde kan også have stor gavn af manuel terapi. Brugshunde er atleter og kan derfor have behov for behandlinger, der er med til at vedlige deres mobilitet, præstation og ikke mindst velvære.

Hunde med kroniske smerter kan lide af muskel-skeletale problemstillinger såsom gigt eller andre permanente forandringer i skelettet. Det gælder for hunde som det gør for mennesker, at kroniske smerter påvirker dyrets almene velbefindende og det kan give anledning til angst og adfærdsændringer.

Ved at supplerer med fysisk terapi såsom kiropraktik, akupunktur og massage, kan hunde med kroniske smerter relateret til skelettet og musklerne få et bedre fundament for rehabilitering og velbefindende i hverdagen.

Efter operation skal de fleste hunde igennem et genoptræningsforløb hvor både manuel terapi og fysioterapi er indlagt. Specielt akupunktur kan mindske postoperative smerter og spændinger i kroppen, hvilket gør det til en velegnet behandlingsform til postoperativt på hunde.

Jeg bistår gerne med vejledning, øvelser og træningsplaner i fysioterapeutiske forløb efter skader og operation.

Behandlings filosofi

Kiropraktik har til formål at mobilisere led og dermed opretholde normal bevægelighed i leddet.

Akupunktur er en behandlingsform fra Kina og andre dele af Fjernøsten, som er baseret på anvendelse af tynde nåle.

I mange tilfælde hvor hunde har brug for kiropraktisk behandling er spændte muskler ofte en del af problematikken og kan fastholde led i låste positioner. Akupunktur kan løsne muskelspændinger og derved gøre det nemmere at behandle hunden kiropraktisk.

Ved alle behandlinger bruger jeg akupunktur, massage og kiropraktik i kombination for at opnå en synergi og den bedste afspænding og dermed den optimale restitution og resultat for hunden.​

​Tryg og personlig behandling

Lær os bedre at kende

​Veluddannet personale

Læs mere

Du kan booke din tid let og hurtigt!

Du er meget velkommen til at ringe til os på
64 89 10 64 for at booke tid.

297_white-facebook-box-fill Følg med på Facebook

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar ved telefonen til at besvare dine spørgsmål.

Ring: 64 89 10 64

​Mandag: 08.00-15.30

Tirsdag: 08.00-16.30

Onsdag: 08.00-16.30

Torsdag: 08.00-16.30

Fredag: 08.00-14.30

Vesterled 9, 5471 Søndersø

Klik her for rutevejledning

Følg os på sociale medier

Se billeder af vores hverdag. 

facebook-(2)   instagram

Morud Søndersø Dyreklinik V/ Sanne Kiilerich - CVR: 35289798