Privatejede dyreklinik
Hvorfor vælge en privatejet dyreklinik?
Når du vælger en privatejet dyreklinik, vælger du et sted, hvor ejerne selv er dyrlæger og veterinærsygeplejersker – og hvor beslutningerne træffes lokalt med fokus på dit dyr og på dig som kunde. Her er ingen kapitalfond i baggrunden med krav om profitmaksimering eller videresalg.Det er fagligheden, omsorgen og nærheden, der driver klinikken.
Om privatejede dyreklinikker og dyrehospitaler
- Ejerskab og engagement – Klinikken er ejet og drevet af dyrlæger og veterinærsygeplejersker, som selv står i konsultationen og tager ansvar for faglighed, personale og udvikling.
- Faglige beslutninger – Alt fra valg af medicin, udstyr og behandlingstilbud til måden at arbejde på besluttes ud fra, hvad der tjener patienterne bedst – ikke ud fra centrale retningslinjer.
- Lokalt tilhørsforhold – Vi kender vores lokalområde og vores kunder. Det giver tryghed og kontinuitet.
- Fleksibilitet og nærhed – Vi kan tilpasse os særlige behov og tage os tid til at finde den bedste løsning for det enkelte dyr.
- Langsigtet fokus – Vi investerer i klinikken, i vores medarbejdere og i relationen til vores kunder – fordi vi er her for at blive.
- Når du vælger en selvstændig dyreklinik, støtter du samtidig det lokale erhvervsliv og sikrer, at din dyrlæge bevarer friheden til at give den behandling, hun eller han mener er bedst for dit dyr.
Det kan være svært at finde ud af, om en dyreklinik reelt set er ejet af en kapitalfond, men man kan tjekke ejerskab på virk.dk. Alle klinikker, som er medlemmer af Vetfællesskabet, er privatejede og netværket Vetfællesskabet kan ifølge vedtægterne ikke videresælges til kapitalfonde.